mandag den 16. maj 2011

Scary bustur.

Godmorgen min egen lille blogverden! :-)


Som i jo nok ved var jeg i Nykøbing i weekenden, og jeg kørte derind med bussen i fredags, og som i jo nok også ved var det Fredag d. 13 i fredags. Jeg er meget paranoid omkring denne dag og slutter altid dagen med at være lykkelig for at have overlevet. (Dels for sjov, dels true story)
I fredags oplevede jeg så denne (paranoide) nærdødsoplevelse, selvom det viste sig at være en meget harmløs situation. 


Min kusine havde sagt at jeg skulle ringe ligeså snart jeg kom ind i bussen og det gjorde jeg. Så jeg snakkede med hende mens vi kørte på den her landevej, men pludselig faldt hastigheden drastisk og jeg sad og sagde "åh nej, nu dør jeg" til min kusine. Men der skete ikke noget, der gik nogle sekunder, så var vi oppe og køre normal hastighed igen. 


Efter ca to minutter faldt hastigheden igen, men denne gang stoppede bussen næsten helt. Jeg var fysisk rolig men panisk i telefonsamtalen. Så gik der ca 30 sekunder hvor man ikke kunne se buschaufføren i spejlet oppe ved rattet, og jeg var sikker på han havde bukket sig for at finde en kødkniv eller chainsaw frem (han havde ihvertfald noget i hånden)! Han rejste sig og kiggede ned på os tre passagere og jeg hviskede til min kusine "Ikke læg på nu, jeg vil have du skal høre det hvis jeg dør nu." 


Buschaufføren bukkede sig ned og trykkede på en knap. "Nu eksploderer vi fandme også!" tænkte jeg. Men nej. Den forreste dør åbnede sig og han smilede til en gammel mand der sad oppe foran; "Jeg skal lige ha' et billede"


"Det er fandme løgn!" sagde jeg så til Louise (min kusine) og jeg var ved at dø, meget diskret, af grin. Jeg fortalte hende hvad han lige havde gjort og hun var ved at dø af grin med mig. Det viste sig han var ret ny hernede og ville have et billede af Aalhom Slot. 


Jeg følte mig virkelig dum, og da han kiggede på mig igen, grinte han - så han har nok vidst nogenlunde hvordan jeg havde det. Piiinligt!





Jeg undskylder for det lange indlæg, men virkelig... Dette blev jeg jo nødt til at dele!


- Henriette

Ingen kommentarer:

Send en kommentar