Olly

http://rumvalley.bloggersdelight.dk/2012/10/olly/

New Start

Hej! Long time, no see.

Jeg ville bare lige fortælle at efter lang tid uden bloggen, er mit liv nået et skridt videre, så nu er der ikke så meget kaos og følelser der ikke burde være der.
Jeg har derfor valgt at starte en blog op på bloggersdelight, for at starte helt forfra må man jo også starte et nyt sted, ikke?

Jeg er lige kommet hjem fra en ferie til Egypten med Katrine og Anastasia, så måske i kunne tjekke dette indlæg ud med billeder fra første dag i Egypten? Tak, på forhånd. http://rumvalley.bloggersdelight.dk/2012/10/egypt-day-1/

Håber i alle vil følge med i mit liv og min fremgang på min nye blog. Beholder dog denne, så jeg altid kan se tilbage og blive mindet om hvad jeg har været igennem, af gode og dårlige stunder - samt se med på hvad jeg har overvundet.

Husk nu på at jeg er helt ny derinde og derfor kender jeg slet ikke til ordenlig header, widgets og opbygninger endnu, men det bliver forhåbentlig bedre!

- Henriette

GIRLS NIGHT OUT.

i går var jeg hjemme hos en pige fra klassen og hygge med hende og to andre. Vi fik mad, efter to timers ventetid, drak lidt (meget) , dansede, grinede og hyggede os. Det var superhyggeligt og da klokken blev sent, tog vi bussen til Maribo, hvor vi skulle på Mona.

I dag har jeg så ondt i benene, det er helt vanvittigt. Puha. Havde haft krampe i det ene ben om morgenen, og efter at have gået hele aftenen i høje sko, føler jeg nu straffen. Plus at jeg fik krampe i det andet ben i morges. Jeg siger jer det gjorde avs.

EN DEJLIG DAG.

Har seriøst haft en skøn dag i dag. Dagen startede ud med idræt, hvor det var første gang jeg skulle være med, pga indtil nu har jeg haft skadet fod. Vi skulle opvarme med noget stikbold, og efter mindre end 5 minutter var jeg allerede skadet. Jeg blev SÅ sur, for vi skulle danse zumba og jeg ville gerne være med, så jeg bed smerten i mig.

Okay, måske ikke så godt argument mht min ih-så-skønne-dag. Men det har det altså været.



2.A i idræt i dag.

Zumba var SÅ sjovt, det er helt vildt. :-D I historie-timen sad jeg og snakkede med nogle tøser fra klassen og så kom vi til at snakke om Mallorca-turen og snart var vi flade af grin på grund af alle de fantastiske og sjove minder. <3

Derudover er jeg ikke bare blevet inviteret - jeg er blevet beordret - om at tage hjem til en pige fra min klasse med nogle andre tøser for at drikke lidt (okay meget, de kan ikke lade vær med at snakke om hvor fulde vi skal være) og så senere i byen.... Hvis vi når så langt. Haha ;-) Jeg glæder mig supermeget til at bruge noget af min fritid på nogle af mine nye veninder. <3

Og efter skole var jeg lige sammen med søde Simone, som skulle finde nogle overalls til sin kæreste - det tog to timer, var superhyggeligt og endte med et helt andet (meget sjovere!!!) resultat, jeg håber de får sig en fed fest. :-D

Lidt meget på én gang, men jeg er simpelthen så glad, bortset fra en ting. Der er en som jeg utrolig gerne vil snakke med, men hun er meget ked af det, så hun vil ikke snakke med nogen... Og det sårer mig at jeg ikke kan gøre noget - bare hun ved jeg er der for hende any time...

Håber i alle har det fantastisk - Henriette

LACK OF INSPIRATION.

Ja, det sidste stykke tid har egentlig ikke været så meget omkring bloggen. Jeg er i stor, stor mangel på inspiration og derfor vil jeg hellere misse nogle dage, end at skrive indlæg uden nogen som helst mening. Jeg tror bare det er et af de tidspunkter i livet med bloggen, så jeg er nok snart på banen igen.

TWITTER-OBSESSION.

Ja, jeg er helt overrasket over mig selv... Jeg finder mig selv være mere på twitter end på *sigh* facebook? Hvordan er det muligt? Anyways hvis i har twitter - følg mig!

R0MMEDAHL

POTATO.

Har gået og svaret 'potato' med irsk accent i dag til alt og alle.. Er vidst stemt ud af huset nu.

Sådan her ;-)

Btw, beklager for den manglende bloggen, har været i København hos min kære far i weekenden. <3

HAPPINESS.

Som i følgere jo nok har lagt mærke til, har jeg været meget nede på det sidste, og mine blogindlæg er blevet meget påvirket af mit humør - og det undskylder jeg. Men i dag, vendte glæden fuldstændig.

Først - Patrick fik en dom på 6 måneder (hvilket er ret meget for det han har gjort), men siden han har siddet i varetægt i 4 måneder, mangler han kun 2 og fordi fængslet ikke har plads, er han nu ude!

Det er skide dejligt at have ham her og at se på ham og opdage at han smiler hele tiden. Så siger han "Jeg kan ikke gøre for det. Jeg er ude hos min familie og min dejlige kæreste, det kunne ikke være bedre" Og jeg blev så rørt. Han skal ind og afsone resten om en måned, så han vil desværre ikke være ude til mig og Louises fødselsdag :-/

Måske skulle man tjekke det der 'fængsel'-noget ud allivel? Eller hvad?

Og så fik jeg sådan en dejlig nyhed, der har gjort mig så glad at jeg ikke rigtig kan huske hvornår jeg sidst var så glad. Ihhh! Jeg kan ikke fortælle jer det, men i får (måske) det at vide på et tidspunkt. ;-)

- Henriette

EN TUR I LE RETTEN.

Klokken er 11.50 og jeg er lige kommet hjem fra retten. Min fætter Patrick skal have dom i dag, og da vi bor lige ved siden af, er vi taget hjem for at få en kop kaffe i pausen. Når vi kommer tilbage 12.15 skal der afsiges dom, og jeg håber selvfølgelig på det bedste!! De er fire der skal have dom samtidig, og det var så mærkeligt at se dem alle igen, men god-mærkelig.

Jeg krydser fingre!!

Project X

I går aftes var jeg med Louise inde og se 'Project X' og det var så dejligt endelig at have noget Arne&Otto tid - bare hende og mig, det er nemlig alt for lang tid siden :-/

Filmen var rigtig god, den var både hylemorsom og meeega grænseoverskridende på samme tid!
Umiddelbart handler den 'bare' om 3, forholdsvis ukendte, fyre der gerne vil holde en kæmpe fest så de bliver kendte. Og det får de vidst gjort. Vi snakker en dværg i ovnen, en flyvende hund, en bil i poolen, og en liiiille bitte smule brand i sådan cirka hele nabolaget. ;-)

Den er supergod, den eneste downside er måden den er filmet på, for den er filmet ligesom i eks. Paranormal activity. Sådan som om det er deres eget videokamera de styrer.

Kan så meget anbefales, ihvertfald!! - Henriette

OVERWHELMED.

Hvis i er nogle der har læst mit indlæg fra i sidste uge; Bodyparts - A meaningful post., ved i at jeg nogle gange har det meget svært, og lige i det indlæg var fokus på min rolle i klassen.

I dag, da jeg kom hjem havde jeg modtaget en meeeeget lang besked på facebook. Det var en pige fra min klasse der havde læst min blog fra den dag og hun ville så gerne kontakte mig efter det. Det er en jeg har snakket lidt med før, men ikke så meget - hun skrev at hun ville hjælpe mig og være min veninde, men ikke på en måde så jeg troede det var medlidenhed.

Jeg blev simpelthen så glad og jeg kneb også en lille tåre mens jeg læste beskeden, for det var så dejligt at få feedback på mit råb om hjælp og derfor så jeg det slet ikke som en medlidenhedserklæring. Jeg blev så glad, for hun er en rigtig sød pige og bare det at hun viser interesse for en klassekammerat i nød, synes jeg er helt fantastisk (især fordi det var mig der var 'ofret' i dette tilfælde).

Ingen burde det have det som jeg havde det, slet ikke i skolen hvor man tilbringer hver dag. Tag det ikke for givet, at du er sammen med en masse søde mennesker! Det har jeg gjort, og nu - efter, næsten to år i gymnasiet, er jeg først ved at være på rette vej.

Jeg føler mig pludselig ikke usynlig mere. Jeg er meget taknemmelig for den situation jeg er havnet i, for nu bliver jeg rigere. Rigere på kærlighed.

- Henriette

ALONE AMONG PEOPLE.

Sidder i sofaen og ser American Idol, en stille søndag aften. Jeg ville have skrevet om Pattera fødselsdag i dag, men jeg har det dårligt, er sur og er ked af det, så den må i høre om i morgen. Vil bare gerne i seng nu, selvom det jeg egentlig vil er at være ethvert andet sted end her.

Kan ikke snakke med nogen, på trods af jeg bor med 7 mennesker - Én har glemt hvem jeg overhoved er, en anden ser jeg knapt nok og alle de andre tænker kun på at Patrick muligvis kommer ud på torsdag. Forstå mig ret, jeg glæder mig mindst lige så meget som dem, men tanken om 9 mennesker i samme lejlighed, når jeg knapt kunne klare da vi var 6, er lidt hård.

Jeg har ingen mulighed for at være alene, men på trods af det føler jeg mig alligevel lidt ensom. Derfor var det seriøst dejligt at tilbringe min fredag aften og lørdag morgen med de dejlige piger; Katrine, Dinar og Anastasia. De kan virkelig lyse min dag op, og give mig et smil på læben til hver en tid.

- Henriette.

KONY I KLASSEN.

Sidder her med videoen klar på youtube og notesblokken klar ved siden af mig. I morgen, i engelsk, skal jeg nemlig - helt alene! - lave et 5-10 minutters oplæg om det. Det skal jeg fordi at vi i klassen hver fredag har det vi kalder 'speakers corner' - hvor man taler og fortæller om selvvalgt emne. Lige som speakers corner i England. Efter at have set videoen, tænkte jeg at jeg ville fortælle hele klassen om Kony og om hele situationen, så jeg tog chancen.

Jeg er mega nervøs, for det med fremlæggelser er jeg slet ikke god til. Slet ikke alene. Sidste gang jeg skulle opføre et engelsk oplæg på 2 minutter gik jeg kold og fik knapt sagt tre ord. Dette var i 8. klasse, så jeg håber meget på at denne gang bliver bedre! Men jeg tvivler lidt.... :-/

YEAH, I'M LÅST UDE IN THE MORNING.

Her til morgen, da jeg stod op, skulle Louise til at gå, så da jeg kom ud stod hun og sagde farvel til Nikolai. Jeg gik med hende ned, dog lidt efter for at se om hun egentlig var gået. Da jeg kom op igen, var det lige før jeg stivnede. I nattøj, morgenhår og inden jordisk chance for at råbe højt, fandt jeg ud af døren var blevet låst. Ingen nøgler, ingen mobil på mig.

Så jeg stod og bankede, i noget der virkede som en evighed, indtil Pernille kom og åbnede. Det vidste sig at Nikolai var gået på toilettet, så han vidste ikke at jeg var gået ned. Sjov lille episode - knap så sjov, hvis den havde varet bare en halv time mere.

BODYPARTS - A MEANINGFUL POST.

Turning to english, for this one post. This will be a rather long post, but I hope you'l read it anyway, and get to know me a bit more.

Today, in english class, my teacher asked every student which bodypart was most important to each of our induvidual identity. Some said that it was their hair, height or eyes. Some said that it was their hands (of course because of their musical talents, not anything else you might think of ;-)) And some of them even said that it was their whole body - because every bodypart makes them who they are. Which is the right answer, i think.

When it was my turn, I was divided. Divided between whether I should just take the easy way and say that I didn't really know - or if I could be brave enough to say what i really wanted. Of course, I was the usual me - the sissy, who's afraid of saying what she really feels and therefore keeps it all inside.

What I really wanted the whole class to know, was... That's it's not easy to be me. I have problems. I'm the quiet girl in class, so my classmates really don't know me. They don't know who I am, and I wanted them to know that. So I wanted to say that my most important bodypart is my smile. Because when people smile at me, and I smile back - they won't even know. The won't get to know that something's not right. They won't know that these days I feel like crying every day - sometimes, for no apparent reason, and they won't know that I'm on the edge of breaking down inside and out, and dropping out of school.

That's why I smile. I could choose to tell them what's going on in my life, but I think I'm too proud. Maybe too independent. I don't think that I need them to take care and comfort me, because I don't feel like I need their pity. But I do. I don't have anyone to talk to. Sometimes I break out crying in front of either my family or friends, just because I can't deal with this "being me"- situation all alone anymore.

Well, now at least you guys know how I feel. Hm...

INNER BEAUTY...

Så mange fordomme. Så overfladisk. Man kan åbenbart ikke vise sin indre skønhed, medmindre man også har den ydre. Og det er fucked.

Elsker hvordan billeder kan sige mere en 1000 ord, og vise mine følelser - uden at være akavet.

JEG ER IKKE ALENE MERE.

For første gang, efter halvandet år på gymnasiet, er jeg nu begyndt at føle mig velkommen - føle mig som en del af fællesskabet i stedet for at være den stille, anonyme pige der er "udenfor". Det har mest været min egen skyld, da jeg er alt andet end udadvendt - men nu er jeg begyndt at snakke med en masse mennesker og i stedet for at være bange for at sige noget forkert i timerne, bliver jeg nu spurgt og støttet, selv hvis det jeg siger er forkert. Det går langsomt, men jeg er på vej.

KENDER I DET...

Har, lige i dag, fundet denne sang som ramte mig i hjertet med det samme. Kan relatere mig selv SÅ meget til denne sang, og det er desværre på den negative/"sørgelige" måde. :-/

Tears fall,
and the glasses break
inside these walls;
The floor boards shake.
From outside
it’s alright
long as you looking from fifty feet.

I been trying, trying
hold my head up high
I been lying, lying
keeping it all inside
Trying not to trust you
Take another leaf, I’m broke

I’m done, I give up
I don’t wanna pretend no more
That’s it, so what
I’ve lost a friend before
Gonna say it like it is
No more wondering what if
That ain’t the way you oughta live
Cause I don’t want you to love me
If you don’t wanna love me for me

A doll house is all that you could see
But it’s so far from my reality
I got problems, I got issues
Sometimes it’s all too much for me
Wrap it up with a pretty little bow
But there are some things you can’t sugarcoat
Give it to you anyway
Even though it won’t taste so sweet

:-/

ER BLEVET LIDT VILD MED DENNE HER...

Først var den overalt, startsiden på min youtube OG facebook fordi alle mine venner delte den - men jeg gad egentlig ikke høre den fordi "I judged a book by it's cover". Men til idræt i torsdags spillede den altså, og jeg blev fanget med det samme. Jeg synes virkelig den er god. Kender i den?

Hvad synes i om den?

10 DRESSES.

Anastasia havde spurgt mig om hjælp til at finde en fin kjole, men jeg tror jeg blev lidt "carried away" - her er ti smukke kjoler, der alle er figurnære - da det var et "krav" ;-)

1. link - 2. link - 3. link - 4. link - 5. link - 6. link - 7. link - 8. link - 9. link - 10. link

- Henriette

UANSET HVOR LIDT JEG VIL INDRØMME DET...

... Har jeg altså nogle dejlige mennesker omkring mig. Ja, jeg er uvenner med nogle meget betydningfulde mennesker, men jeg har dobbelt så mange dejlige veninder der støtter, trøster og elsker mig og det er mere end jeg nogensinde kunne bede om.
Jeg vil dedikere dette indlæg til mine dejlige veninder, hvis i ikke vil læse om sådan noget er i hermed advaret. Warning: billedespam.

Katrine, Anastasia og Dinar som hver dag får et smil frem på mine læber i skolen. Katrine, min paradise-pige, som jeg egentlig kan fortælle alt til.
Anastasia, den dejlige pige som jeg har så meget til fælles med; Begge vores "cravings" for Ian Somerhalder, og hende kan jeg også snakke med alt om, hvis jeg eller hun får brug for det.
Og Dinar, vores allesammens dejlige tosse. Hun er simpelthen skør og klog og man kan ikke undgå at smile af hendes mærkelige kommentarer og hendes (lidt for) store kærlighed til Svampebob.

... Gammelt billede! 2010<3

Louise, min dejlige kusine - en af mine alleraller bedste veninder. Med hende kan jeg alt. Jeg hygger mig altid ufatteligt meget med hende, om vi bare ser en film eller hvad og det bliver altid til mindst ét uforstyrret grineflip når jeg er sammen med hende (som desværre ikke er så tit mere :-/)... Jeg håber aldrig at vi bliver nødt til at skilles, eller falder fra hinanden, for den tanke kan jeg simpelthen bare ikke bære. Jeg håber mig og hende vil have det forhold vi har nu, om 5 år - om ti år - og også når vi engang skal giftes med vores udkårne og får børn og alt det der. I love you, min marcipangris. ;-) Arne & Otto - Emma & Liv - Handi & Mondi - Louise og Henriette Ginderskov; You, me through everything, against everyone. <3

Nanna; min fætters søde kæreste som bor hos midlertidigt. Det er så dejligt, og jeg har fået en hel ny veninde, i stedet for "bare" endnu et familiemedlem. Mig og Nanna sover sammen og tilbragte en hel ferie sammen i vores seng, og på den måde blev vi lynhurtigt meget tætte. Selvom vi "kun" har haft det her veninde-bånd i et par måneder, har jeg det som om jeg har kendt hende flere år, fordi vi har så meget fælles fortid, uden egentlig at vide det før vi begyndte at tale sammen. Jeg er så glad for hende - og også at hun er her når Louise har kæresten på besøg (han er næsten flyttet ind, så det er det meste af tiden) men det er også ok, fordi vi har det så godt sammen! Endnu en veninde er jo dejligt. <3

DE DAGE MAN BARE VIL VÆK, MEN IKKE HAR NOGLE STEDER AT TAGE HEN...

Sådan har jeg det virkelig her til aften. Et ord blev til en sætning. Et toneleje blev højere. Glæde blev til tårer. Situationen blev til mig ligge, med tårer i øjnene i sengen klokken halv ni om aftenen. Var oppe at skændes med min mor endnu engang.

Men denne gang blev det for meget for mig. Jeg kunne hverken tåle at se eller høre på hende. Derfor søgte jeg i skjul under dynerne, og lå lidt der. da jeg endelig kom ud igen, havde de andre sat is frem til mig, som hjalp lidt pga den søde tanke men ellers egentlig ikke.

Nu går jeg lidt og tænker på at flytte hjemmefra med det samme, næsten. Jeg ved bare ikke om jeg er klar, eller om det er en episode herhjemme der skal passere... men hvor længe skal sådan en periode vare? :-(

- Henriette

KONY 2012

Jeg ved ikke om i har hørt om ham før, men jeg havde ikke hørt om ham før i dag. Han hedder Joseph Kony og jeg så denne video i dag. Han er et forfærdeligt menneske, og jeg synes at i alle bør se denne video, selvom den varer en halv time. Det er alle minutterne værd, hvis vi sammen kan gøre denne forskel.

We need to make him famous.

MONDAY, OH MONDAY.

Endnu en mandag, endnu en uge, endnu flere lange dage i skolen! I dag har det faktisk ikke været så slemt, det har været liiiige på grænsen til at være acceptabelt.

Kender i det når man søndag aften, klokken 21.00, efter en hel weekend uden computer, finder ud af at man har en 3-4 siders aflevering for til mandag? Hold nu scheisse. Heldigvis var meget af det repetation af SRO'en, men jeg kom sent i seng og fik ret så meget stress, da jeg var hjemme klokken 15.20 og skulle aflevere klokken 16.00 - og jeg stadig manglede mindst en halv side.
Så jeg sprang over hvor gærdet var lavest og kopieret et afsnit fra min SRO. Tja, det er ihvertfald afleveret nu!

Her ved 17-tiden skal jeg hjem til Louises mormor, for hun har fødselsdag - super hyggeligt, familien samlet! :-* - Henriette

I KNOW THE FEELING...

Alle disse er eksempler på hvordan jeg kan føle nogle gange... Måske lige den med julegaven som undtagelse ;-)