Her til morgen, da jeg stod op, skulle Louise til at gå, så da jeg kom ud stod hun og sagde farvel til Nikolai. Jeg gik med hende ned, dog lidt efter for at se om hun egentlig var gået. Da jeg kom op igen, var det lige før jeg stivnede. I nattøj, morgenhår og inden jordisk chance for at råbe højt, fandt jeg ud af døren var blevet låst. Ingen nøgler, ingen mobil på mig.
Så jeg stod og bankede, i noget der virkede som en evighed, indtil Pernille kom og åbnede. Det vidste sig at Nikolai var gået på toilettet, så han vidste ikke at jeg var gået ned. Sjov lille episode - knap så sjov, hvis den havde varet bare en halv time mere.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar