Tja, her er jeg så igen.. Og med en rigtig dårlig nyhed - ikke for jer, men for mig og min familie. I går aftes ved tolvtiden havde min fætter nogle venner oppe (som han har hver dag, jeg bliver sindssyg) Så ca to minutter efter de var gået, kom min fætter og hans ven, der bor her, løbende ud og råbte at der var nogle der var ved at stjæle min mors bil. Da vi så kiggede ud af vinduet, så vi bilen var på vej væk og Patrick (min fætter) og hans ven løb bare ud af døren og efter dem. Det lyder måske mærkeligt, men de vidste at de drenge der havde taget den skulle med toget 5 minutter efter, de vidste hvor de skulle hen og de vidste hvem det var. Hvor dum er man så ikke lige?
I mellemtiden var min onkel cyklet efter bilen og da han så fandt den tom, ringede han efter min tante og mor og så tog de så derned. Nu står den så, fuldstændig smadret i instrumentbrættet, og døren kan ikke lukkes, ca 700 meter herfra.. Det var så bare lige min mors mulighed for at komme på arbejde og vores mulighed for at køre ud og fodre vores kaniner, der røg der.
Så jeg er ikke lige i det bedste humør, da jeg syntes det er så tarveligt..
- Henriette...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar