OVERWHELMED.

Hvis i er nogle der har læst mit indlæg fra i sidste uge; Bodyparts - A meaningful post., ved i at jeg nogle gange har det meget svært, og lige i det indlæg var fokus på min rolle i klassen.

I dag, da jeg kom hjem havde jeg modtaget en meeeeget lang besked på facebook. Det var en pige fra min klasse der havde læst min blog fra den dag og hun ville så gerne kontakte mig efter det. Det er en jeg har snakket lidt med før, men ikke så meget - hun skrev at hun ville hjælpe mig og være min veninde, men ikke på en måde så jeg troede det var medlidenhed.

Jeg blev simpelthen så glad og jeg kneb også en lille tåre mens jeg læste beskeden, for det var så dejligt at få feedback på mit råb om hjælp og derfor så jeg det slet ikke som en medlidenhedserklæring. Jeg blev så glad, for hun er en rigtig sød pige og bare det at hun viser interesse for en klassekammerat i nød, synes jeg er helt fantastisk (især fordi det var mig der var 'ofret' i dette tilfælde).

Ingen burde det have det som jeg havde det, slet ikke i skolen hvor man tilbringer hver dag. Tag det ikke for givet, at du er sammen med en masse søde mennesker! Det har jeg gjort, og nu - efter, næsten to år i gymnasiet, er jeg først ved at være på rette vej.

Jeg føler mig pludselig ikke usynlig mere. Jeg er meget taknemmelig for den situation jeg er havnet i, for nu bliver jeg rigere. Rigere på kærlighed.

- Henriette

ALONE AMONG PEOPLE.

Sidder i sofaen og ser American Idol, en stille søndag aften. Jeg ville have skrevet om Pattera fødselsdag i dag, men jeg har det dårligt, er sur og er ked af det, så den må i høre om i morgen. Vil bare gerne i seng nu, selvom det jeg egentlig vil er at være ethvert andet sted end her.

Kan ikke snakke med nogen, på trods af jeg bor med 7 mennesker - Én har glemt hvem jeg overhoved er, en anden ser jeg knapt nok og alle de andre tænker kun på at Patrick muligvis kommer ud på torsdag. Forstå mig ret, jeg glæder mig mindst lige så meget som dem, men tanken om 9 mennesker i samme lejlighed, når jeg knapt kunne klare da vi var 6, er lidt hård.

Jeg har ingen mulighed for at være alene, men på trods af det føler jeg mig alligevel lidt ensom. Derfor var det seriøst dejligt at tilbringe min fredag aften og lørdag morgen med de dejlige piger; Katrine, Dinar og Anastasia. De kan virkelig lyse min dag op, og give mig et smil på læben til hver en tid.

- Henriette.

Sko, håb og kærlighed...

Jeg sidder lige nu og ser "city singler - sko, håb og kærlighed" for 2. gang i dag og så tænkte jeg at jeg ville lave en lille vil anbefale den her :-P


Medvirkende: Trine Gadeberg (Pyt fra Nissebanden!!), Sofie Lassen-Kahlke (Anja og Viktor), Vicki Berlin (Hende den sjove), Anne Louise Hassing (Krøniken)


Med sange som "D Zvir", "Wozniacki" og "Rastafari under armen" giver det dig lyst til at skrige af grin under hele showet. Det er så sjovt, og jeg vil helt klart anbefale det til ALLE kvinder! (Og deres mænd!!) 


Yndlingscitat: "‎Kvinder de sveder ikke. Nej, kvinder de gløøøøøder. Og jeg gløder åbenbart som en brunstig trækhest."

Sunget af Sofie Lassen-Kahlke.

- Henriette